Der er absolut mulighed for at komme ud til rigtig mange mennesker, hvis man vælger at benytte Instagram til markedsføring og salg. Det kan både betyde, at du med fordel kan benytte platformen til direkte salg eller for at synliggøre din forretning mm. Men det er ikke bare noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det kræver både vedholdenhed, opfindsomhed og godt med tid at få succes på Instagram.

Find din målgruppe

Rigtig mange danskere er dagligt aktive på Instagram. Der er dog en overvægt af kvinder, og det er mest den yngre del af befolkningen, der har taget tjenesten til sig. Det er værd at have med i sine overvejelser, hvis man vil benytte Instagram til markedsføring og salg.

Opret en virksomhedsprofil

Hvis Instagram skal benyttes til salg mm., skal du oprette en virksomhedsprofil. På den måde får brugere mulighed for at kontakte dig på telefon og e-mail.

Nu gælder det simpelthen om at designe sin profil med en kort informativ tekst, som beskriver din virksomhed på bedste vis. Du linker selvfølgelig til din webshop i din tekst.

Find allerede eksisterende og iøjnefaldende profiler og lad dig inspirere.

Herefter skal der postes interessant indhold for potentielle kunder. Det kan både være i form af ”faste” billeder eller videoer med en varighed på op til 1 minut.

Du kan dog også benytte funktionen ”stories” som giver dig mulighed for at poste korte videoer, der forsvinder igen efter én dag – altså en form for kortere markedsføring.

Likes fører til følgere, som fører til opmærksomhed, som fører til muligt salg

Du skal forstå, hvordan du bedst muligt interagerer med potentielle kunder på Instagram. Det siger sig selv, at du skal lægge noget interessant indhold ud fra din profil. Billederne eller videoerne skal være nøje gennemtænkt og præsentere din forretning på bedste vis.

Lad os sige, at du handler med sko. Sæt dig i en mulig kundes sted – præsentér dine produkter på en måde, så potentielle kunder får mulighed for at kommentere på din video eller billede.

Stil gerne et spørgsmål i din tekst til opslaget. Det er et ønskescenarie, hvis der kommer en decideret debat op at køre under dit billede eller video. Det giver en masse opmærksomhed og fører forhåbentlig en masse brugere videre til din profil og hjemmeside.

Få brugbare følgere på Instagram med de rette hashtags

Det er nemt nok at få følgere på Instagram. Du liker bare en masse billeder og videoer, bruger læssevis af hashtags # og skriver rosende kommentarer til andres opslag. Det er bare ikke sikkert, det er særligt brugbart for din virksomhed.

Du skal have fat i de rigtige følgere.

Det får du ved at interagere med andre brugere på den rigtige måde. Når du poster et billede eller video, skal du bruge relevante hashtags, som hverken er for brede eller smalle.

Handler du med sko, er det nok en kende for bredt at anvende #sko. Du skal gå lidt mere detaljeret til værks og på den måde få fat i din målgruppe. Anvend fx #retrosko og se, om der er andre, der bruger samme hashtag.

Din virksomhed skal også have et fast hashtag, som du anvender hver gang du poster indhold. Fx #Grethelykkeshoes. Helst et hashtag, som ingen andre anvender – på den måde, kan man klikke ind på det og finde alle dine posts samlet.

Det kræver tid at bygge et net af følgere op

Du skal være vedholdende, hvis du skal have succes med at anvende Instagram som virksomhed. Du skal lægge nyt, relevant og spændende indhold op jævnligt, så potentielle kunder har en fornemmelse af, at der er liv i din profil. Du skal smede mens jernet er varmt. Det er derfor vigtigt, at du sætter tid af til at ”vande” din Instagram-plante dagligt.

Du kan interagere direkte med potentielle kunder i dine posts (og andres). Du kan også lave konkurrencer i dine opslag eller afstemninger – folk elsker at stemme. Sæt tid af til at lære de forskellige funktioner godt at kende.

Læs konkurrencereglerne her.

Faktisk kan man også sende direkte video via sin Instagram-profil. Det er dog først relevant, når du allerede har et net af følgere. At sende direkte indhold ud vil give indtryk af at være helt up to date. Du kan fx sætte din telefon til at optage dig selv udføre et stykke tømrerarbejde, hvis du er del af en tømrervirksomhed.

Kun fantasien sætter grænser. De første til at træde på ukendte stier bliver ofte belønnet på de sociale medier.

Næsten alle de store forretninger bruger Instagram til at annoncere og gøre opmærksom på produkter og tilbud. Det kan du selvfølgelig også gøre. Du kan følge deres skabeloner for markedsføring og gøre noget lignende. Det bliver dog helt sikkert belønnet, hvis du tænker ud af boksen og præsenterer indhold, som brugere af Instagram ikke bliver bombarderet med i forvejen – hvad det kan være, afhænger naturligvis helt af din virksomhed.

Det ses ofte, at man betaler et kendt ansigt for at reklamere for sine varer. Den kendte lægger så et reklame-billede op fra sin profil mod betaling. På den måde kommer du ud til alle hans/hendes følgere.

Spørg i øvrigt gerne dine følgere om gode råd og ønsker. Folk elsker generelt at kommentere og være hjælpsomme. Det vil også give det indtryk, at du reelt ønsker en dialog med dine potentielle kunder og ikke kun er ude efter salg og profit.

Hvilke virksomheder kan bruge Instagram?

Fysisk butik – her kan du poste billeder med tilbud og nye produkter. Brug relevante hashtags til at ramme din målgruppe. Det er også muligt at købe betalte annoncer, hvor man betaler efter, hvor mange kliks din annonce får. Det er altså ikke muligt at give en fast prismodel. Mange brugere af Instagram følger fysiske butikker som fx Netto – på den måde får man tilbud op på sin nyhedsfeed dagligt.

Personlig træner – det er oplagt at bruge Instagram til at gøre opmærksom på dig som personlig træner – og det er der allerede mange, der gør. Instagram byder på masser af fitness-relaterede posts, så det gælder om at skille sig ud. Mange trænere poster videoer og billeder af deres sessions med elever og før/efter-billeder. På deres profil kan du så tage direkte kontakt.

Webshops – Instagram vil give rigtig meget synlighed, hvis du bruger tjenesten rigtigt. Find frem til, hvor dine potentielle kunder er at finde – hvilke hashtags bruger de og hvad klikker de på? Det er også værd at tænke over, hvor stort et kundegrundlag lige nøjagtig dine produkter kan tiltrække på Instagram. Der er stor forskel på at handle med containerudlejning kontra salg af vintage-tøj. Det kan betale sig at samarbejde med andre lignende virksomheder, hvor man gør opmærksom på hinandens webshops i sine opslag. På den måde breder man sig endnu længere ud.

Entertainere – Instagram kan med stor fordel bruges til synliggørelse. Her er det ikke så meget direkte salg, der er målet. Men likes kan føre til følgere, som kan føre til bestilling af shows osv. Hvis man jævnligt poster interessant og underholdende indhold, vil man også opnå interaktion med en bred vifte af følgere.

Dette er blot nogle af de virksomheder, der ville kunne få glæde af Instagram for virksomheder.

Foreløbig konklusion på Instagram for virksomheder

Der er et stort kundegrundlag på Instagram. Der er et af de mest benyttede sociale medier herhjemme sammen med Facebook og Snapchat.

Hvis du skal have succes med at anvende Instagram til at gøre opmærksom på din virksomhed eller forretning, kræver det tid, engagement og dedikation. En god Instagram-profil med mange følgere bygges op over tid og mange interessante posts – både billeder og videoer.

Hvad du handler med, har også meget at sige. Der er som beskrevet tidlige stor forskel på, hvilke produkter eller ydelser, du tilbyder. Instagram egner sig klart bedre til visse former for markedsføring fremfor andre – men din målgruppe er højst sandsynligt at finde på Instagram. Spørgsmålet er så, om grundlaget er stort nok til, at det har reel værdi at anvende Instagram. Meget kommer an på opfindsomhed og originalitet i dine opslag.

Kontakt os hos Komplet Marketing, hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed ved hjælp af Instagram.