Jeg vil gerne starte med at gennemgå denne salgskanal, for det kan være den vigtigste af alle sammen. Den hører til for mulige kundeemner, og også for kunder, altså finder vi nyhedsbrevet både i frontend og backend af din forretning.

Rent teknisk er der tale om en liste af navne og e-mails, der ligger hos en nyhedsbrevsudbyder, såsom www.mailchimp.com. Det integreres så med din hjemmeside, så folk kan tilmelde sig nyhedsbrevet der, men det kommer vi tilbage til, forestil dig nu at du har en e-mail liste med 10.000 potentielle kundeemner (en sådan liste kaldes et nyhedsbrev), og en anden liste med alle dine kunder.

Du kan nu med et tryk på et par knapper sende et tilbud direkte ud til de 10.000 kundeemner, og dermed skabe nye kunder og større omsætning på et splitsekund.

Når du får nye produkter og service, kan du med et enkelt klik sende e-mails til alle dine eksisterende kunder og fortælle om det…

MEN DET ER SLET IKKE DET DU SKAL

Jeg skal nok fortælle dig hvordan du skal bruge dette medie, så kasseapparatet begynder at ringe… men først må jeg lige fortælle dig om en smart funktion:

Du kan nemlig også lave et såkaldt autoresponder hvor du forudprogrammerer en række e-mails, der afsendes efter hvornår den enkelte mail er tilmeldt. Altså lad os antage at du var slankeguru, og du havde en række e-mails, der fortalte folk om kost og ernæring, så kunne autoresponderen se sådan ud:

  • Tilmelding – bogen ”10 slankeopskrifter der kan laves på 10 minutter”
  • Dag 1 – Kulhydrater
  • Dag 2 – Proteiner
  • Dag 3 – Fedt
  • Dag 4 – Vitaminer
  • Dag 5 – Mineraler

Når folk tilmelder sig nyhedsbrevet starter de dette forløb, og starter med at modtage en Ebog med 10 slankeopskrifter, og i den e-mail kan man så skrive ”i morgen får du en introduktion til kulhydrater, og jeg fortæller dig hvorfor du slet ikke skal være bange for dem”.

Dette kan du skrive med sikkerhed, for du ved systemet sender e-mailen 24 timer efter det har sendt bogen.

Hver e-mail i rækken afsendes ud fra hvornår foregående mail er afsendt!

Dette betyder så at hvis du har 10.000 e-mails tilmeldt, så skal der holdes styr på 10.000 individuelle forløb, for e-mailen der er tilmeldt først kan være noget til e-mail nummer 200, og den e-mail der lige er tilmeldt nyhedsbrevet skal jo lige til at starte på dag 1. Det ville selvsagt være en umulig opgave at styre alle disse forløb manuelt,  men for softwareudbydere som Mailchimp er det lige så let som at klø sig på ryggen.

En autoresponder kan indeholde et uendeligt antal e-mails, og have et uendeligt antal modtagere!

Dermed kan du altså lave arbejdet én gang for alle, og de e-mails der sendes ud, kunne i princippet være skrevet og sendt for flere år siden.

NU KOMMER VI SÅ TIL HVAD DU SKAL GØRE!

Situationen er nemlig at ingen gider at modtage en mail med et godt tilbud, så afmelder vi os bare igen… så du skal i stedet bruge nyhedsbrevet til det som det er skabt til, nemlig at sprede god karma og branding. Lad mig forklare med 4 praktiske eksempler, fordi du med garanti vil kunne sammenligne dig med en af de 4. Enten sælger du et produkt eller en service, og enten sælger du til furbrugere eller virksomheder. Dette giver 4 muligheder, så lad mig introducere dig for:

  1. Søren Superslank (service salg til forbrugere). Søren er personlig træner, og sælger et kost og træningsforløb over Skype, så han kan tage imod kunder over hele landet.
  2. Nål & Tråd (produktsalg til forbrugere). NT sælger garn, strikkepinde og alt udstyr og hjælpemidler til strik og hækling.
  3. Brand & Lak (produktsalg til erhverv). BL sælger industrilakering og brandbeskyttelse af nye byggerier.
  4. Komplet Marketing (servicesalg til erhverv). KM sælger hjemmesider og digital markedsføring til virksomheder, og hvis du ikke skulle have gættet det, så er det mig 🙂

Ok, så ligegyldigt hvad du sælger, vil du høre til blandt en af de 4 kategorier, så lad os gennemgå dem og se hvordan de kan bruge et nyhedsbrev i praksis.

Søren Superslanks nyhedsbrev er primært for folk der gerne vil tabe sig. Hver gang BT eller Ude og Hjemme kommer med den nye mirakelkur, sender Søren en e-mail ud og fortæller sine læsere hvad kuren går ud på, og giver en saglig analyse. Der kommer også nyhedsbreve når der kommer en ny slankepille, bogudgivelse, dokumentarfilm osv. Søren beskriver også  gode eksempler på folk der har tabt sig, og kommer med råd og motivation. Nyhedsbrevet udkommer fast én gang om ugen, og I hver e-mail slutter Søren af med en reklame for sig selv og sin service, med et link til hjemmesiden, hvor man kan købe et forløb. Reklamen ligger i bunden af hvert nyhedsbrev som et PS.

Udover dette har Søren også en Autoresponder på 7 e-mails med titlen ”alt hvad du har brug for at vide om vægttab!”, hvori han over 7 e-mails beskriver alt hvad der er værd at vide. E-mails sendes 1 om dagen, og efter de 7 dage bliver de tilmeldt Sørens normale ugentlige nyhedsbrev. Søren kan dermed lave de 7 første dage som et grundkursus, og fortælle læserne om nogle grundprincipper, så dermed behøver han ikke forklare om dem i nyhedsbrevet, for han ved at læseren allerede har fået en indføring i emnet igennem de første 7 dages grundkursus.

Nål og Tråds nyhedsbrev er meget mere direkte. De ved jo at læserne er ihærdige strækkere eller hæklere, så de sender gratis opskrifter hver anden uge på ting læseren kan strikke eller hækle. Ud over dette bringer de også interviews med de bedste strikkere eller hæklere, så læseren får tips og tricks til at blive bedre. Ved siden af dette trækker Nål og Tråd lod om en gavekurv med garn og tilbehør 1 gang om måneden, blandt alle modtagere af nyhedsbrevet. En gang imellem laver de også konkurrencer hvor læserne skal uploade deres egne værker og opskrifter på Nål og Tråds Facebook side og så præmierer Nål og Tråd de bedste værker.

Når læserne tilmelder sig nyhedsbrevet får de en e-bog med de 10 mest populære opskrifter.

Ved siden af dette har Nål og Tråd 2 autorespondere: Lær at strikke og Lær at hækle, hvor modtageren kan lære kunsten igennem en række e-mails med instruktioner og videoer, og Nål og Tråd har lavet et start-kit med det nødvendige udstyr til en meget billig pris.

Nål og Tråd linker alle opskrifter til de relevante produkter på webshoppen, så det er let for læseren at finde det nødvendige garn og  tilbehør.

Brand & Laks nyhedsbrev omhandler en grundig forklaring af alle nye love og regulativer om brandbeskyttelse, og en indføring i nye forsikringsbestemmelser osv. Ud over dette skriver de om virksomheder der har haft brand, og viser hvordan og hvor hurtigt de fik produktionen op igen. Ved hver historie, påpeges der hvad der kunne have været gjort for at forebygge, og hvilke produkter og teknikker der er relevante. En ny kunde for Brand & Lak kan betyde millioner i omsætning, så nyhedsbrevet er for at gøre opmærksom på sig selv. De sørger for at have den højeste kvalitet af indhold, så det er et decideret must at være medlem, hvis du hører til i målgruppen.

Ved siden af nyhedsbrevet har de en autoresponder der viser hvordan man brandsikrer et byggeri fra A-Z, og hvilke produkter og teknikker der benyttes, og naturligvis hvor i byggefasen det benyttes.

Komplet Marketings nyhedsbrev handler om hvordan man omsætter mere i sin forretning ved at bruge digital markedsføring rigtigt. Der er masser af indføring i teknikker og case-studies der viser kundernes transformation. Nyhedsbrevet er en inspiration for modtageren, og målet er at læseren skal kunne bruge indholdet med det samme. Eksempelvist nyhedsbrevet ”Søren Superslank steg 30% i omsætning da han begyndte med Re-marketing”, hvor teknikken forklares og læseren herefter gerne skulle kunne begynde på re-marketing (eller hyre Komplet Marketing ril at gøre det for dem).

Ved siden af dette har Komplet Marketing en autoresponder der gennemgår de 10 vigtigste online salgskanaler på Internettet, så alle kan få et grundkursus og se hvilke af salgskanalerne der måske er blevet overset og få iværksat en plan med det samme.

DET VAR SÅ DET… Lagde du mærke til at i ingen af ovenstående eksempler blev der brugt salg eller tilbudsmails? Det kom som en naturlig følge. Når Nål og Tråd sender en opskrift gratis ud, så sælger de garnet automatisk fra webshoppen. Det er MEGET bedre at sende en opskrift ud som læseren kan bruge, og så garnsalget kommer som en naturlig følge, i stedet for at spamme 10.000 mails ud med ”25% rabat på alt garn i shoppen de næste 3 dage”!

Læg også mærke til at det måske kan koste meget tid at få lavet indholdet til autoresponderen, men det er her fundamentet til al fremtidig salg bliver lagt.

Vi laver masser af den slags indhold for vores kunder, fordi mange hellere vil passe deres forretning og få det hele gjort for dem. Så selv om det nok ville koste omkring 5000 at få os til at finde en dygtig ekspert i strikning, og køre ud til vedkommende og interviewe og tage billeder… så betaler pengene sig selv hjem igen, for den historie kommer ind i autoresponderen, og bliver sendt til alle der tilmelder sig, så divideret ud i antal modtagere og fremtidig værdi, så er prisen ikke længere så høj. Modsat en avis, så kan disse artikler jo blive ved med at have relevans og værdi mange år efter de er skrevet.

Tag Brand & Lak som et andet eksempel. At lave en grundig gennemgang af brandsikring fra A-Z ville nok koste omkring 250.000, men den skal bare skaffe en eneste ny kunde, så er pengene godt givet ud!

Denne tekst har taget mange timer at skrive og herefter skal der laves grafik og opsætning, men til gengæld kan den bruges igen og igen, for den giver en grundig indføring i emnet nyhedsbreve, og den kommer til at skaffe os kunder der ikke ønsker at stå for deres eget nyhedsbrev.

Et nyhedsbrev følger simpelthen den gode gamle GIGO regel (Garbage in = Garbage out), så hvis du ikke investerer den fornødne tid i at lave et mesterværk, så bliver informationen ligegyldig og ingen gider at læse den.

DERFOR: hvis du beslutter dig for at bruge denne salgskanal, så brug den ordentlig og tag emnet seriøst!

Og nu skriv jeg ”hvis”, fordi der er naturligvis brancher hvor et nyhedsbrev ikke er relevant. For hvis du kigger på ovenstående så er publikum drevet af behov, lyst eller passion. Søren Slanks modtagere har bestemt ikke lyst til at tabe sig, men de har et behov. Nål og Tråds læsere har passion for strik og hækling, og Komplet Marketings læsere har stor lyst til at tjene flere penge.

Men der er også brancher hvor det er mindre relevant, og så er der nogle der er i midten. Så lad mig starte med de mindre relevante, for jeg har nemlig selv sådan en butik:

www.gaspatroner.dk

Her sælger vi Helium til balloner, og vores købere har behovet lige præcist når de skal til fest, og herefter ikke. Så et nyhedsbrev er knapt så relevante her, for vores publikum, har ikke et længere varende behov, lyst eller passion.

Derfor har Gaspatrioner.dk IKKE et nyhedsbrev. Det kunne vi godt have, for vi kunne bare gå en tak ud og skrive om emnet, nemlig ”Fester”, og komme med masser af fest tips. Problemet er bare at modtagerne ikke kan bruge de tips før næste gang de skal til fest, og derfor føler vi ikke at modtagerne vil have stor passion, behov eller lyst til at læse indholdet. Derfor har vi valgt nyhedsbrevet fra, simpelthen fordi de timer det ville tage hver uge at skrive det, ville efter vores mening være brugt bedre på en anden salgskanal.

Nu har jeg tidligere gennemgået 4 forretninger, så du kan relatere til B2B, B2C og servicesalg samt produktsalg. Men der er dem i midten, der sket ikke har et unikt produkt, de har bare en god forretning. Så lad os se på ALFASKO (navnet er opfundet). De sælger sko online, af den billige slags (250-350 kr) og deres købere er ikke specielt interesseret i kvalitet, holdbarhed osv. MEN DE ER INTERESSERET I AT SPARE PENGE! Så Alfasko kunne sagtens have et nyhedsbrev hvor man sender rabatkoder ud og præsentation af nye produkter.

Alfaskos nyhedsbrev er handler kun om deres nye varer og er fyldt med gode tilbud (i modsætning til de 4 første). Alfasko kan altså fint have et nyhedsbrev, så spørgsmålet er: Kan de også have en autoresponder? JA DA!

Alfasko kunne have en autoresponder der fortalte læseren om skostørrelser, kvaliteter og andre ting som en skosælger ved, men forbrugeren ikke tænker så meget over. Derfor er Alfasko med på eksempellisten fra nu af.

Til sidst er der alle dem der ikke tror de kan bruge et nyhedsbrev, men faktisk godt kunne! Eksempelvist har jeg lige været på besøg hos et firma der sælger et træpillefyr. De mente ikke køberne havde brug for nyhedsbrevet bagefter, for sådan et fyr er noget du køber én gan, og derefter ikke behøver mere.

Jeg var meget uenig! Jeg sagde: Lav en autoresponder på 7 e-mails der hedder ”7 ting du skal vide om træpillefyr INDEN du køber!” og så fortæl kunderne om det over 7 dage, med videoer, indhold osv. altså uddan dem I hvorfor det ikke kan betale sig at købe det billigste.

Herefter kunne det normale nyhedsbrev komme med gode råd til at holde varmebudgettet nede generelt, og så kunne hvert nyhedsbrev have et tilbud i slutningen på træpiller!

Kunden svarede: ”Jamen vi sælger ikke træpiller!”, jeg spurgte: ”Er der forskel på kvaliteten af træpiller, hvis ja hvad er forskellen og ulemperne ved de billigste, og har I en leverandør I kan anbefale?” Nu fik jeg et længere foredrag på en halv time om hvor fantastisk den leverandør var de anbefalede… men da jeg spurgte hvor mange penge han gav dem i provision så de forvirrede ud. Jeg sagde at han da selvfølgelig gladelig ville betale dem en provision pr. ton træpiller de solgte for ham, hvis det var noget de kunne gøre kontinuerligt… det kom på plads det hele og firmaet har nu en helt ny indtægt hver måned 🙂

Dette hedder egentlig en affiliate provision og det kommer vi til senere, men kort fortalt vil stort set alle betale dig en provision hvis du kan skaffe dem en ordre. jeg betaler da også glædeligt en provision hvis du kan skaffe mig en ny kunde, så ring endelig hvis du kan 🙂

Så nu håber jeg du har fået lyst til at lave et nyhedsbrev selv…Men hvis du beslutter dig for at gøre det, så gør det ordentligt! Sørg for at lave et nyhedsbrev som folk virkelig har lyst til at tilmelde sig, og som folk i den grad har lyst til at læse… så skal din investering i tid og penge helt sikker nok tjene sig hjem.

God arbejdslyst 🙂

PS: Vi vil selvfølgelig meget gerne hjælpe med råd og vejledning, og komme med et godt tilbud hvor vi klarer det hele for dig. Har du lyst til en snak om dine muligheder, så kan du bare svare på denne mail, så skal vi nok lade høre fra os 🙂

På gensyn i næste uge, hvor vi viser dig hvordan Facebook kan bruges rigtigt, så omsætningen stiger… og vi advarer dig mod at bruge det forkert, så det ikke koster dig tid, penge og ærgrelser.