Jeg er dagligt i kontakt med flere virksomhedsejere, og jeg fortæller alle om, hvordan vores priser er bygget op. Derfor vil jeg nu forklare det på skrift, så der ikke opstår tvivl.

Vi tilbyder alle former for eksperthjælp til digital markedsføring og vores priser er timebaseret fra 800 – 1600 i timen, alt efter hvad det drejer sig om. Det er eksempelvis billigere at få skrevet artikler (800 kr. i timen) end det er at få undertegnede til personligt at skrive en markedsføringsplan til dig (1600 i timen). Og så ligger resten af vores timepriser derimellem.

Disse priser kan du så få en rabat på mellem 20 og 50 procent, hvis du tegner dig for et abonnement – for så kan vi planlægge vores tid og arbejde i løbet af måneden.

Inden jeg fortæller mere, er det vigtigt at nævne vores slogan her:

DET ANDRE SKRIVER MED SMÅT SKRIVER VI MED STORT … FOR DER ER IKKE NOGET!

Vi har ingen bindinger, opsigelse eller andre juridiske tricks. Hvis du ikke længere vil have vores service, så siger du den bare op … BUM!

Nogle kunder vil have et specifikt produkt såsom Søgemaskineoptimering, Facebook marketing eller lignende – men langt de fleste vil bare gerne optimere deres indtjening så godt som muligt. Det er derfor, jeg har lavet vores bronze-, sølv- og guldpakker. Her giver du os et aftalt beløb om måneden (2.500, 5.000 eller 10.000) og så får du rabat på vores timepriser, alt efter beløbets størrelse. Derefter bruger vi timerne på det, der giver dig flest resultater for pengene.

Typisk er det sådan, at der altid er arbejde, der kan laves hvor 80/20-reglen indtræder. Altså, at vi med 20% arbejde kan gøre 80% forskel på resultatet.

Det foregår rent praktisk ved, at vi tager en snak med dig i starten af måneden og aftaler, hvad der skal fokuseres på. Vi fremlægger en plan og begrundelse – så kan du kommentere bagefter. Når vi er enige, sætter vi i gang!

Det kan så være, at vi i en måned bruger masser af tid på at optimere dine Adwords og næste måned fokuserer på søgemaskineoptimering. Det kommer helt an på, hvor vi kan se, at vi med få ændringer kan lave gode resultater … Altså, sagt på midtjysk: Vi bruger tiden på det, der giver dig mest smæk for skillingen!

Jeg har erfaret, at mine kunders vigtigste ressource IKKE er penge – men tid! Vi laver derfor ALT arbejde for dig. Du behøver ikke gøre noget som helst. Hvis vi skal bruge special information til en artikel, så ringer vi og spørger. Hvis vi skal skrive om din historie, så ringer vi og laver et telefoninterview, imens du kører bil … Og så skriver vi artiklen for dig.

I starten af et kundeforhold er der altid en masse arbejde, der kan laves. Arbejde, kunden er interesseret i, bliver lavet så hurtigt som muligt. Hvis vi skal bruge flere timer, end pakken du vælger indeholder, så får du dem til samme rabatsats som pakken giver. Altså:

Tager du vores største pakke til 10.000 kroner om måneden, får du timerne til 50% rabat. Hvis vi i starten skal bruge ekstra timer (eksempelvis på fejlretning, opbygning af en hjemmeside, eller en webshop) – så får du de timer til halv pris også. Herefter ved du præcis, hvad vi fakturerer dig for hver måned – og så kan du roligt læne dig tilbage og se din indtjening vokse måned for måned.

Skal vi tage en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for din bundlinje? Kontakt os!